Jeg har altid været optaget af mennesker. Af mellemmenneskelige møder, interaktioner og af hvordan den enkelte varetager sig selv og sit personlige ansvar. Fra barn har jeg observeret min omverden uden altid at kunne forstå den og næsten altid følt mig alene med at finde en mening med det, jeg var omgivet af.
Følelsen af at være alene med mit verdensbillede var det der drev mig ind i det pædagogiske felt – og senere ind i det terapeutiske område. Som uddannet Psykoterapeut med speciale i Familier og Børn fra DFTI i 2019 kan man på den måde sige, at jeg lever af at gøre brug af mine tidlige livserfaringer.
Jeg sætter en stor ære i at være professionel og dygtig til mit arbejde og mener, at faglighed er betinget af det menneske, der udfolder den. Derfor arbejder jeg kontinuerligt med mig selv og min faglighed.
Min viden bygger på et teoretisk grundlag indenfor pædagogik og psykoterapi, som er koblet op på egne arbejds- og livserfaringer. Jeg har naturligt et veltrænet analytisk blik, der søger at finde årsager og sammenhænge for derved at finde en vej.
Mine øjne ser først og fremmest mennesker.
Jeg vejleder indenfor samspilsmønstre, familiesystemer, eksistentielle udfordringer, diagnostiske adfærdsmønstre (såsom ADHD/ADD, autisme, angst, borderline, skizofreni), høj intelligens, sorg, selvskade/selvdestruktiv adfærd, konflikthåndtering, søvnproblemer, kriminalitet.
For at kunne hjælpe et andet menneske er det essentielt, at det menneske føler sig mødt. Det er min største opgave at give ethvert menneske, jeg møder en følelse af at blive mødt med respekt, ydmyghed og tillid for, at vi kan lave et samarbejde, der føles trygt.
Først når det er etableret, kan min viden og faglighed blive relevant.
