Kasper Hougård

Familieterapeut

4274 7844

Jeg blev oprindelig uddannet pædagog i Odense med fokus på børn i daginstitution og var medstifter og pædagogisk leder af et større internationalt børnehaveprojekt i Kina.

I 2015 skiftede jeg retning med interesse for børnehjemsarbejde, voksen-handicap og behovet for samspil mellem myndighed, psykiatri og daglig praksis. Sideløbende læste jeg pædagogik på universitetet og senere anvendt filosofi, som ansporede min nuværende interesse for terapeutisk orienteret problemløsning med børn og deres voksne.

I 2020 blev jeg ansat hos ALFF og kunne her målrette mine erfaringer via familieterapeutisk masteruddannelse i Danmark og Norge, med fokus på forsknings- og evidensbaserede tilgange indenfor systemisk- og relationelt arbejde.

Min viden om psykoterapi er suppleret af kurser og klinisk erfaring med konflikthåndtering, kommunikation, institutions- og netværkssamarbejde samt forståelse og håndtering af komplekse adfærdsmønstre forbundet med bl.a. angst, autisme, kravafvisning (PDA), ADHD, sorg, traume, personlighedsforstyrrelse samt udfordringer med selvskade, seksualitet, vold, skoleværing m.m.

Det kræver håb og mod at bede om hjælp! Samtidig er klienternes frivillige samarbejde en grundværdi i min tilgang, hvor forandring ofte betinges af læring, og den bedste læring opstår i tillidsfuld dialog.

Andre medarbejdere

Joachim Schødts

Joachim Schødts

Kontaktperson og lærer

Danni Dahl Jørgensen

Danni Dahl Jørgensen

Familiekonsulent

Karoline Zoffmann

Karoline Zoffmann

Autismekonsulent og cand.scient.pol.

No results found.