Støttet og overvåget samvær

Positive relationer for barnets skyld
Samvær indeholder ofte mange store følelser for både forældre og børn. Det kan være opslidende og hårdt – for både børn og forældre. Den vigtigste fællesnævner er altid barnets behov.

I Alff er vores erfaring med samvær omfattende og varieret i forhold til, hvor samværet er blevet afholdt, hvor lang tid de har varet pr. gang, hvor ofte de har været afholdt, og hvilken rolle vi i Alff har spillet.

Samvær indeholder ofte mange store følelser for både forældre og børn og er i nogle tilfælde komprimeret ned til 1 time hver 4. uge. Det er ofte opslidende og hårdt – for både børn og forældre.

Alle samvær er unikke, og vil altid kræve en skræddersyet løsning som passer til den enkelte familie. I Alff har vi derfor også forskellige tilgange til alle samvær. 

Tre tilgange til samvær

Deltagende samvær

Nogle børn og forældre føler sig mest trygge ved, at vi er deltagende, da det kan medvirke til, at samværet kan føles mere flydende – og samtidig er hjælpen lige ved siden af, hvis den bliver nødvendig.

Samvær med vejledning ved behov

I andre samvær holder vi i Alff en større afstand, og træder til med konkret vejledning i situationer, hvor det giver mening, hvis det føles mere trygt for familien.

Overvåget samvær

Under overvågede samvær, sidder vi i Alff på en rent observerende afstand og noterer samspilsmønstre og de mekanismer, der kommer i spil for både børn og voksne. Ved disse samvær skal vi udarbejde en skrivelse efterfølgende.

Ingen af de tre udgaver er mere korrekte end de andre. Det essentielle er, at det bliver den rette udgave til den familie, det omhandler.

Barnets behov

Den vigtigste fællesnævner i samvær er altid barnets behov. Det kan i nogle tilfælde være svært at bedømme fuldstændig korrekt helt fra begyndelsen og vil desuden ændre sig i takt med at barnet udvikler sig – og alle parterne ofte bliver mere fortrolige med hinanden over tid.

De biologiske forældres oplevelse af samværene er ligeledes en meget vigtig faktor – for hvis de har gode oplevelser, vil det skabe positive minder, som igen kan give positive forventninger til næste samvær. Så er chancen for, at de møder op til det næste samvær med en positiv indstilling markant større.

Samtaler med forældre

Derfor anbefaler vi i Alff altid, at forældrene som en del af samværene taler med os i 15 minutter før hvert samvær og gerne 30 minutter efter. Det giver mulighed for, at de kan komme af med eventuelle frustrationer inden samværet, eller vi kan tale om, hvad der er vigtigt for deres barn under samværet – så det ligger friskt i hukommelsen.

Det gør samtidig at vi kan guide bedre under samværet – og forældrene får nemmere ved at modtage budskaberne. Vi mener, at samtalen efter samværet er meget betydningsfuld, da det er en gylden mulighed for at tale om det, der netop er sket. Vi kan tale om det, der var svært og ikke mindst, hvad der lykkedes. Det er muligt at bruge eksempler, der ligger forrest i hukommelsen, og vi oplever i reglen altid meget relevante samtaler, opdagelser og erkendelser, som kan genopfriskes før næste samvær.

Barnets tarv er vigtigst

Barnets tarv er altid vigtigst – og barnets tarv må også være at have tilfredse forældre, der gør deres bedste. Derfor skal forældre naturligvis støttes – præcis som børnene skal.

Selve beslutningen om samværets opbygning pålægger rådgiver, og bliver som regel truffet ud fra Alff’s observationer under samværene, samt dialoger mellem rådgiver og barnet samt forældre.

Positive relationer

Fælles for børnene er, at en positiv relation mellem os fra Alff, forældre og plejeforældre eller institution er en vigtig faktor for, om de kan være i ro og slappe af. Det skyldes, at børnene meget ofte kan komme i en loyalitetskonflikt i dem selv, som kan blive forstærket, hvis der er en uforløst konflikt imellem forældre og plejeforældre eller institution. Derfor er det altid en bevidst og betydelig del af vores arbejde omkring samvær, at de indbyrdes relationer bliver italesat og bevidstgjort.