Karoline Zoffmann

Autismekonsulent og cand.scient.pol.

4274 8219

I en verden skabt af neurotypiske kan det være enormt vanskeligt for en familie med autisme at finde fodfæste og føle sig tilpas og betydningsfuld i fællesskabet. Alt for ofte står gængse logikker i vejen for, at vi kan skabe trivsel hos vores børn og unge med autisme. Men når vi møder mennesker, som falder udenfor samfundets logik, er vi nødt til at gå kontra på logikken. Vi er nødt til at træde et skridt tilbage og helt aktivt skifte perspektiv over til den anden.

Netop det, er udgangspunktet for min vejledning, når jeg som uddannet autismekonsulent fra privat psykologisk praksis Molis vejleder familier, hvor der er autisme.

Jeg tager altid udgangspunkt i, at viden og indsigt er helt afgørende for, at vi kan møde vores børn og unge med autisme på en hensigtsmæssig måde.

Jeg vejleder både i forhold til hverdagen i hjemmet og i forhold til skole(vægring) og komorbide tilstande såsom angst og OCD og har blik for, hvordan den slags problematikker skal håndteres nænsomt og individuelt for børn og unge med autisme.

Jeg har stor forståelse for, hvordan det er at leve i familier med autisme og favner enkeltindivider såvel som helheden i min vejledning – med en balance mellem det svære og håbet. Der er altid en vej, og den vej finder vi sammen! Kompasset findes allerede i forældrene, men kan være blevet forstyrret af mange eksterne krav.

Jeg er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. med det formål at gøre en forskel for mine medmennesker. Det formål rykkede helt tæt på, da mit liv blev beriget med autisme hos begge mine to børn, og jeg rettede blikket mod det specialiserede socialområde.

Endelig faciliterer jeg projekt-, dokumentations- og evalueringspraksis i ALFF og rådgiver mine kolleger i sager med autisme eller ved mistanke om autisme.

Andre medarbejdere

Thomas Lejre

Thomas Lejre

Familieterapeut

Kasper Hougård

Kasper Hougård

Familieterapeut

Joachim Schødts

Joachim Schødts

Kontaktperson og lærer

No results found.