Kontaktpersonopgaver

En ærefuld opgave
Tænk sig, at få lov til at komme helt med ind i et barns eller ungt menneskes liv – og ofte blive deres nærmeste fortrolige. Denne type opgaver går vi altid til med en stor mængde tålmodighed og en klar ambition om ikke at presse det menneske, vi møder.

Børn og unges udfordringer

De børn og unge, vi har været kontaktperson for, har alle en ting til fælles – de har alle følt sig pressede af omverden. Det kan være skolen/uddannelse, vennerne, forældrene, sociale medier eller forventninger.

Det er Alff’s fineste opgave at virke som et skjold og afhjælpe presset i stedet for at tilføre et yderligere pres.

Det er altid spændende at tale om følelser, dilemmaer, problemer etc. med børn og unge. Det kan til stadighed overraske os, hvor mange fine tanker og refleksioner disse små voksne gør sig – og samtidig er det ofte rørende, hvor meget smerte, sorg, vrede og frustration de føler, de skal bære på alene.

Når det lykkes os at opbygge en positiv relation, så forsøger vi altid at opnå deres tillid – det kan sagtens tage op til 1 år eller længere, fordi de passer så godt på sig selv. Når først det lykkes, er der til gengæld i reglen også grobund for virkelig at kunne lave en vedvarende forandring.