Paragraf 54 støtteperson
En støtte, når der er mest brug for den
Paragraf 54 er opdelt i to afsnit
Del 1 siger, at støtten så vidt muligt skal medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen, som en særskilt plan.
Del 2 omhandler, at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en eller begge forældre, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.
Del 1 indgår ofte automatisk i de tilfælde, hvor vi administrerer samvær mellem biologiske forældre og deres barn/børn. Det gør den i kraft af de samtaler, vi i Alff anbefaler at afholde før og efter samvær med forældrene.
Del 2 kan sagtens være en indsats, der ligger udenfor samværene – og i mange tilfælde kan det give rigtig god mening, idet mange af de forældre, der får deres børn anbragt, ofte lever komplicerede liv med komplicerede problemstillinger. I sådanne liv kan det være enormt svært på egen hånd at have overblikket, selvindsigten eller ressourcerne til, at kunne lave en vedvarende forandring. Det kan et samtaleforløb hjælpe med – og der er aldrig noget i vejen med at modtage hjælp, når livet viser tænder.