Individuelle sorgsamtaler

Vi tilbyder støtte og vejledning i sorgprocessen i form af individuelle samtaler. Her vil den sørgende modtage professionel omsorg og opleve aktiv lytning, med spørgsmål, der vil guide og give mulighed for bedre at forstå og acceptere sin situation.

I modsætning til flere andre organisationer, der tilbyder samtaler og sorggrupper, gør vi hos Alff ikke brug af frivillige. Dette betyder, at de personer, som kommer på Alff, kun vil blive mødt af uddannet personale, der med deres professionelle viden og erfaring kan opspore vedvarende sorglidelse hos den sørgende.

Samtalerne kan også inddrage hele familien i familiekonsultationer og familiebehandling, hvis det er nødvendigt.

Relationen til den sørgende og/eller familien er vores ansvar, og vi forstår, at tillid er essentielt for at kunne styrke relationer og personlig udvikling.

Vores tilbud om samtaler og/eller sorggruppeforløb er et tilbud for alle, der på den ene eller anden måde oplever sorg.