Sorggrupper
I vores sorggruppeforløb etableres et unikt og trygt rum, hvor der i fortrolighed kan deles historier og sorg. Vi ønsker hos Alff at give de sørgende muligheden for at spejle sig i andre, så en eventuel ensomhed og tomhed får mindre plads i hverdagen.
Sorgvejledning

Hos Alff forstår vi, at sorg kan opleves gennem hele livet og i mange forskellige former og konstellationer:
- Hos barnet hvis forældre skal skilles.
- Hos den unge, der pludselig får konstateret en kronisk sygdom.
- Hos det unge par, der oplever tab af graviditet eller dødsfødsel.
- Ved konflikter i familien, der gør, at forældre og barn mister kontakten.
- Ved psykiske eller fysiske sygdomme.
- Hos den ældre, der oplever ventesorg, før deres kære dør efter længere tids sygdom.
Vores tilbud om sorggrupper er således for alle, der på den ene eller anden måde oplever sorg.